Task Board

04.17


Når eleverne skal løse komplekse opgaver, kan de med fordel anvendes et Task Board til at synliggøre og koordinere processen. Ovenstående task board er lavet med inspiration fra Scrum task board og EduScrum og kan anvendes på følgende måde:

To Do

Eleverne nedbryder den komplekse opgave, fx. at lave et spil i Scratch, ned i mindre dele og beskriver disse dele på hver deres post-it. Der kunne stå: Lave en karakter eller Pointvisning i dette tilfælde.

In Progress

Eleverne vælger, hvilken opgave de vil arbejde med først og flytter den tilhørende post-it over i dette felt. Der kan godt være flere opgaver i spil på samme tid, men husk at holde fokus, så alle i gruppen er med på, hvad de skal i gang med.

To Verify

I processen kan eleverne fx få brug for at få testet deres spil eller få svar på nogle afklarende spørgsmål. I feltet To Verify kan eleverne markere dette med en post-it. Det kan både læreren og andre elever, som kan hjælpe med dette.

Done

Når en opgave er løst, flyttes den tilhørende post-it over i dette felt.




Det er som udgangspunkt kun eleverne, som må ændre på deres Task Board dvs. læreren ikke må give dem opgaver eller flytte rundt på deres post-its. På den måde bliver elevernes selvorganiserings kompetencer styrket, og de få mere ejerskab i processen. Brugen af Task Board kan som sagt styrke elevernes kompetencer til at løse komplekse problemer ved at nedbryde dem i mindre dele,  hvilket er centralt for Computational Thinking, som du kan høre mere om i nedenstående video. Task Boardet kan sagtens bruges i andre sammenhænge fx. når eleverne skal lave en kortfilm eller forberede et fysikforløb. Hent Task Boardet her


You Might Also Like

0 kommentarer