Micro:bit / Ultra:bit? - Nu med ekstra tilbehør

08.53


I disse uger er hele landet i gang med at "Gå Ultra:bit". Overalt har 4. klasser tilmeldt sig DR's gigantiske satsning med Projekt Ultra:bit.

Men skal vi nu til at kalde BBC's microcomputer Micro:bit for Ultra:bit? Det virker i hvert fald til de to navne bliver brugt i flæng om samme "dims".

Men pyt da med det! Det fantastiske er, at DR er med til at udbrede kodning, eller programmering om I vil, til HELE landet. Til alle som en. Ikke kun dem, der i forvejen er helt bidt af kodning.

Vi, her hos #programmeringnaturligvis, har svært ved at få armene ned. Vi har jo længe kæmpet for at vise andre skoler i Aalborg kommune, at programmering er nemmere end man lige tror. Nu er hele landet med.

I den forbindelse vil vi lige komme med et par fifs til at udvide oplevelsen med Micro:bit. Der er nemlig næsten ingen grænser for hvad vi kan programmere den til. Hvis vi bare tilsætter lidt sensorer eller motorer eller andet kan vi lige pludselig bruge micro:bitten til at løse mange flere problemer end bare vise et display.

Vi har samlet ca. en håndfuld af ting, vi ser kan bidrage til en større oplevelse af Micro:bitten.

De er som følger:

Ledninger
Ledninger med krokodillenæb er mere eller mindre et "must" hvis du skal forbinde sensorer eller andet til din Micro:bit.
De koster heldigvis ikke alverden og du kan jo lige spørge din fysik eller natur/teknologikollega om de ikke har nogen liggende.



Højtalere
Enten med et mini-jackstik for enden eller bare to kabler. Du kan også bruge gamle højtalere fra en computer eller andet. Det bliver SÅ meget federe når der kommer lyd på din Micro:bit.



Motorer.
Enten, som på billedet en servomotor. Der kan rekvireres i to udgaver. En der kan dreje 180 grader eller 360 grader. Derudover kan små elektromotorer i alle afskygninger også bruges. Igen skal du i gang med at rode efter gamle elektroniske maskiner, cd-rom drev eller andet. Genbrug er vejen frem.


Dioder
Lys i alle afskygninger. Som dioder eller strips med lys. Kun fantasien sætter grænser.







Frugt
Tro det eller lad være. Men du kan faktisk også forbinde frugt til din Micro:bit og på den måde f.eks. skabe et frugt-klaver. Du kan jo selv teste af om al frugt er strømførende. 😊


Diverse
Der findes et væld af sensorer til Micro:bit. Fugtighedsmålere, bevægelsessensorer, lyssensorer osv. Alle disse kan give dit program flere muligheder for at registrere data.



You Might Also Like

0 kommentarer